EBCP 2014/2015

General sekretæren:
De Forenede Emirater der har 18 perfusionister, søgte om affilieret medlemskab og blev godkendt.

Tjekkiet ønskede også medlemskab og de har god struktur på uddannelsen, så det vil ikke blive svært for dem at blive godkendt.

Estland har kontaktet EBCP, måske vil de søge om medlemskab.

Slovakiet har kun 3 perfusionister, men de går på skolen i Tjekkiet så den teoretiske uddannelse er i orden. Måske præsentation af skoleuddannelsen på næste Board møde.

Serbien har national godkendelse og kræver mindst 15 personer i faget. Der er nu 20 aktive perfusionister, så derfor har de fået national godkendelse. Der er nu lavet en teoretisk uddannelse, som starter i foråret 2015.

Der er mange af delegerede der ønsker at stoppe eller rotere imellem positionerne i EBCP.

Frank Merkle ønsker at overgive sin position som general sekretær, og en rotation kan være en mulighed.

Nu er der 21 medlemslande i EBCP.

Akkrediterings sub-komiteen:
Der har været afholdt 4 site-visits og alle blev godkendt for 5 år, med små anbefalinger.

Det tyske opgraderings kursus fik forlænget deres ansøgning med 2 år, da programmet laves af 2 allerede godkendte skoler, og ikke er ændret i den mellemliggende periode, samt at første gangs godkendelsen kun var ønsket for 3 år, og ikke som vanligt for 5 års akkreditering.

Certificeringskomiteen:
15 ansøgninger til eksamen i år.

EURO-ELSO:
EBCP har en kontakt person i EURO-ELSO. Der blev lavet en undersøgelse om hvem der styrer extrakorporal systemerne (ECMO). Der var 200 centre der svarede, og i de fleste lande var det perfusionisterne der havde ansvaret for systemerne. Resultatet blev præsenteret på ECoPET mødet i Milano.

EURO ELSO publicerer hver 3 måned, og denne undersøgelse vil blive publiceret i det nye magasin.

ECoPET:
Næste møde er i Amsterdam den 10. oktober.

Temaet er:Strategies in Adult & Paediatric Perfusion”.

 

Referent
Conny Nielsen

Posted in Generalforsamlinger.