Rejsebrev

REFERAT FRA FECECT MØDET I OROSEI 8-11. JUNI 2005.

Orosei er en lille (meget lille!) by på Sardiniens østkyst. Her ligger – lidt udenfor byen og ned til en dejlig sandstrand – et stort kongres- og feriecenter. Her var dog ikke plads til alle FECECTs deltagere, så vi var spredt på hoteller langs kysten op til 10 km fra kongreshotellet. For at komme til Orosei kan man enten flyve til den lille lufthavn i Olbia ikke så langt fra Orosei, eller til Cagliari, hvorfra der er 3 timers kørsel tværs over Sardinien og tilbage igen til Orosei.

Onsdag den 8. juni stod i workshoppens navn.

Sorin-gruppens workshop havde overskriften ”Optimized CPB and Improved Patient Outcomes” og bød på 1½ times input om Sorin’s mini-bypass system. Det var kirurger/anæstesiologer fra Branunschweig (D), Paris (F), Amsterdam (NL) og Massa (I), som fremlagde resultaterne af deres afprøvninger af mini-bypass-systemet og de laboratorieundersøgelser, de havde foretaget i den sammenhæng. Der blev både anvendt krystalloid og blod-cardioplegi. I dette forum var der enighed om, at mini-bypass systemet er vejen frem. De havde fundet mindre blødning og inflammatorisk reaktion, lavere laktat-niveau, lavere leukocytniveau, bedre skelet- og tarmgennemblødning og kortere ICU-liggetid i sammenligning med konventionelt system. Det lave priming-volumen (ca. 800 ml) og retrograd priming blev prist i høje toner. Et enkelt center kørte allerede med lavere ACT-niveau, uden at der dog blev nævnt noget tal, men alle mente, at lavere ACT-niveau er en del af fremtiden. Der var dog også enighed om, at systemet ikke er egnet til procedurer, hvor man forventer megen blødning, som f.eks. arcus-kirurgi.

Alt i alt en god workshop. Dog ville det have glædet os perfusionister, hvis der blandt foredragsholderne også havde været perfusionister.

Den egentlige kongres foregik de 3 dage fra torsdag til lørdag og bød på mange spændende indlæg. Jeg kan anbefale at læse abstract-bøgerne. Nedenstående er et sammendrag af, hvad der særligt fangede min interesse.

Der var adskillige indlæg om brain protection og brug af antegrad cerebral perfusion (lille rullepumpe – 10 ml/kg/min). I Firenze havde man lavet en sammenligning mellem brug af DHCA (18°C) og moderat dyb hypotermi (25°C) + antegrad cerebral perfusion. Undersøgelsen viste, at hvis der var tale om akut operation, var der ingen forskel i udkomme, men ved elektive operationer var der signifikant lavere mortalitet ved brug af antegrad cerebral perfusion.

Et foredrag omhandlede, at hvis man i stedet for arteria femoralis kanylerer i arteria axillaris, kan man bruge denne kanyle direkte til antegrad cerebral perfusion, hvis man strammer bændler omkring udspringet af arteria anonyma.

Fra Adelaide, Australien kom et indlæg om kvalitetssikring a.m. Australia. Man havde et system til automatisk, kontinuerlig dataopsamling og et program til at genkende afvigelser ud over de vedtagne grænseværdier. Ved afvigelser fra de vedtagne værdier blev der automatisk genereret en mail til den udførende perfusionist samt chefperfusionisten. Chefperfusionisten kunne så begive sig til operationsstuen og få en forklaring med det samme. Data blev lagret og parret med personer, hvorved man kunne konstatere, om afvigelser var personbestemt eller ikke. Det viste sig, at mange var personbestemt, og at påtale fik afvigelses-antallet til at dale – i hvert fald i en periode. Påtale var ikke kun overfor perfusionister, men også over for f.eks. kirurger, der sløsede med kanyleringen og dermed var årsag til low-flow-rapportering. Denne form for kvalitetskontrol havde forbedret kvaliteten af perfusionerne på stedet. Det personrettede element i denne form for kvalitetskontrol skurrede dog noget i mine danske ører!

Dublin præsenterede et studie med præ-op. IABP-anlæggelse med konklusionen, at patienter med lav præ-operativ Euro-score har klart bedre outcome, hvis de får anlagt præ-op. IABP.

Og fra Bologna hørte vi om bi-ventrikulær assist i kombination med IABP som bridge til HTX hos vågne og ikke-intuberede patienter på intensiv afd (3 patienter). Liggetiden var mellem 8 og 24 dage, og alle patienter fik lavet HTX med succes.

En japaner fra Kyoto præsenterede et spændende studie om bubble-trapping i oxygenatorer og arteriefiltre. Desværre har produkterne ikke de samme navne i Østen, som i Vesten, så det var lidt vanskeligt at vide, om vi nu har valgt de rigtige produkter!

Ja, og så var der nogle italienere, som har udviklet et simpelt og ret genialt system til udskiftning af oxygenator under ECC uden cirkulationsstop. Simpelt og smart. Gad vidst, hvor længe, det varer, før det bliver kommercielt tilgængeligt. Meeen, det er faktisk muligt at lave et hjemmelavet efter samme principper med nogle y-rør og en ekstra shunt på vores eksisterende system. Ønsketænkning!

Og så fik vi jo præsenteret den nye SMART venekanyle. Den er altså smart! Den er designet sådan, at den ekspanderer med en slags ”net”, når den er kommet ind i venen og forhindrer dermed, at venen klapper sammen omkring drænagehullerne. Den viste – ikke overraskende – bedre flowkarakteristika end de klassiske katetre. Juhuu – dén vil vi gerne prøve!

Noget af det sværeste ved al denne videnskab er at bruge de statistiske værktøjer rigtigt. Dét var der et rigtig godt foredrag om. Fra Holland – ups, undskyld: Nederlandene. God, men desværre ikke gengivelig i dette forum – oversigt over statistiske metoder og faldgruber. Et femstjernet indlæg!

Så var der indlægget, der blev væk: vi skulle have hørt om ”Endoskopisk veneudtagning – perfusionistens fremtid?” – men foredragsholderen – fra Von Zegessers gruppe i Zürich – kom ikke. ØV!

Der var en ECMO-sektion med neonatal og pædiatrisk ECMO. Foredragene var små-gruppe opgørelser og case-reports.

Og en sammenlignende undersøgelse af 3 centrifugalpumpers hydrauliske præstation under forskellige tryk- og flowforhold med konklusionen: Lad ikke en centrifugalpumpe køre med tang på inlet-siden. Der dannes cavitation, bobler og heftig temperaturstigning. Information, der ikke undrer, men alligevel er god nok at få slået fast en gang imellem!

Udstillingen i år var ganske udmærket. Lokalerne store nok, men selvfølgelig var der voldsom trængsel i pauserne, når alle skulle ud og snakke med alle – og have is og badetøfler og giftigt udseende blå drinks. En enkelt udstiller sad på sin næsten tomme stand og græmmede sig. Alt hendes udstillingsmateriale var havnet i de italienske administrations- toldkløer og nåede aldrig frem til kongressen. Faktisk var det imponerende at se, så meget tungt materiel, der var på udstillingen, trods det, at det må have kostet en formue at få det transporteret til Orosei. Mange penge kunne spares på dén konto, hvis kongresserne blev holdt nogle lettere tilgængelige steder. Det ville også gøre kongresdeltagernes rejser billigere, hurtigere og nemmere. Men måske ville så udgifterne til selve kongresstedet være tilsvarende højere. (?) En kendt dansk udstiller med engelskklingende navn måtte undvære sin kuffert under hele opholdet og havde ikke kunnet opdrive et par herresokker i Orosei og omegn. Han diverterede udvalgte besøgende på standen med glimt af sine nydelige damestrømpe-beklædte ben! Udover SMART-venekanylen så jeg ikke noget revolutionerende nyt på udstillingen. Men det er jo altid rart at få lov til at pille i udstyr, man ikke bruger hjemme til daglig, så man kan få en fornemmelse af, hvad andre firmaers produkter har at byde på.

Den organisatoriske side af kongressen havde nogle svipsere i år. Der var flere foredragsholdere, som ikke var engelsk-kyndige nok til at svare på spørgsmål fra salen, og adskillige talte mildt sagt haltende engelsk. Specielt de østeuropæiske og asiatiske foredragsholdere med både mumlen i skægget og dårlig udtale var svære at forstå. Når det handler om italienere, er vi med tiden blevet vant til deres pudsige og overordentligt charmerende udtale, men man kan nemt forfalde til at glemme at høre efter indhold i bare fascination over den finurlige udtale. Ciiirkuuit, for eks. Men hvor ville vi savne det, hvis alle talte formfuldendt engelsk!

Et af FECECT-kongressens vartegn er den overdådighed, som præger kongressen som helhed. Selvfølgelig skal der store lokalefaciliteter til at huse så mange kongresdeltagere, men også de 2 dinner-aftener er slået stort op. Derfor var det også ærgerligt, at den første aften, Italian Evening, som blev afholdt på et hotel 10 km fra kongreslokalerne, under åben himmel og med kæmpe grill’er og kilometerlange tag-selv-borde, blev delvist ødelagt af en uplanlagt regnbyge og tilhørende køligt vejr. Faktisk faldt aftenen fuldstændig fra hinanden, og deltagerne forlod bordene inden desserten, så kokkene græd af skuffelse over deres urørte bjerge af lækre desserter. Klog af skade valgte kongressen da også at afholde galamiddagen med prisuddeling under tag, selv om det oprindeligt var planlagt til at være under åben himmel.

De danske pefusionister var flot repræsenteret til mødet takket være velvillig og omsorgsfuld sponsorering fra vores forskellige leverandører. I skal alle have en varm tak for villigt at lægge økonomi til, at vi perfusionister kan opdatere vores perfusionist-viden og nyde samværet med jer og vores kolleger i så herlige rammer som Sardinien.
Regnvåde Århus, den 6. juli 2005.
Louise

 

Posted in Rejsebrev.