Rejsebrev - Dansect

Workshops
Inden selve kongressen startede, var der et workshops arrangeret af Terumo og Sorin. Tidens store emne er minimized circuits. Micael Appelblad var inviteret af Terumo til at fortælle om erfaring med Terumos System 1, hvor styring af HLM’en foregår fra en central monitor med touch-screen skærm. Styring af flow og lukning/åbning af veneklemme foregår også på skærmen med skub-op(ned)-touch. Det skal man nok lige vænne sig til!

Foredrag
For nærmere oplysninger om alle foredrag: læs Abstract-bogen. Formålet med dette referat er at fortælle det, der ikke umiddelbart kan læses i abstract-bogen eller andre steder.

Der var 2 foredrag fra Kina. (Præsentation nr. 21 og 31). Foredragsholderne var hjemme i Kina (SARS-forebyggelse), men kongressen havde arrangeret det, så de kunne holde deres foredrag pr. telefon. Det var der en del sjov med, à la Hello Bei-Jing, are you there……. Hello….. Hello ….knas knas, og forfra et par gange. Men faktisk var forbindelsen forbavsende god, så det var ikke lydkvalitetens skyld, at det af og til var svært at forstå, hvad der blev sagt. Skulderklap til kongressen for at klare SARS-problematikken på denne måde.

Et af de kinesiske teleforedrag vandt faktisk en af priserne – in absentia.

Der var et par foredrag, som var præsentationer af afgangsprojekter fra den Hollandske Perfusionistskole (præsentation nr. 4, sandsynligvis nr. 29 og muligvis også nr. 36). Ganske gode foredrag, som bestemt holdt vand. Det mest interessante ved dem var, at de beviste, at det ikke er ”farligt” for unge, nyuddannede perfusionister at præsentere til FECECT. Så hermed en opfordring til de nyere-uddannede fra DK: Vær ikke bange for at præsentere på FECECT, det er overhovedet ikke værre, end til SCANSECT, og vejret er ofte bedre!

Der var flere præsentationer om filtration af forskellig art. Præsentation nr. 34 var en sammenligning af konventionel og modificeret ultrafiltration hos små børn og konkluderede, at brug af CUF tidligt i perfusionsforløbet gjorde MUF overflødig. Præsentation nr. 35 konkluderede, at CUF og MUF er komplementare teknikker, og brug af begge giver additiv effekt. Præsentation nr. 37 og 38 omhandlede decideret hæmodialyse under ECC. Fordelen ved hæmodialyse er, at den også fjerner toxiner og K⁺.

Tankevækkende præsentationer: præsentation nr. 30: Sammenhæng mellem depression og outcome for hjertepatienter: depressive patienter klarer sig generelt dårligere, end ikke-depressive.

Præsentation nr. 24: 30-45 minutters hypertermi (til 39-39.5°C) inden perfusionens afslutning giver en kraftig reduktion i de destruktive inflammatoriske processer hos patienter med endocarditis infektion! Gruppen, der præsenterede, har praktiseret dette, siden 1994. Gid, man turde prøve!

En enkelt japaner holdt et fuldstændig uforståeligt foredrag (nr. 8). Han smilede meget, men til gengæld forstod han ingen af spørgsmålene… Så er det altså lidt pinligt.

Der var en del foredrag fra norditalienske hjertecentre. Der foregår virkelig megen udviklingsaktivitet, og de er ikke bange for at tage ud og præsentere deres resultater. Der var dog intet epokegørende nyt i det, de præsenterede (bortset fra en enkelt ”artillery line”?? – det var nok bare en almindelig kedelig arterial line).

De forhåndenværende søms princip: en russer (præsentation nr. 10), fortalte om brug af konventionelt ECC system til ECMO. Man kan godt køre langtidsperfusion, selv om man ikke har adgang til ECMO.

Man kan også godt køre ECC med et ECMO-system – se præsentation nr. 26.

Postgraduate Course
Det var historie og opsummeringer. Intet nyt for en gammelerfaren perfusionist.

Get-together party’et blev holdt i udstillingslokalet på kongrescentret. Der var en forbavsende mængde mennesker stuvet sammen på meget lidt plads, så for os danskere blev det kun til en kort visit. Der var meget varmt, og selv om man kunne få kølige og meget kreative drinks ved Sorin-standen (hvad med en blå Monolyth? Eller en grøn Synthesis? måske en rød Lilliput?), valgte vi alligevel hurtigt at forlade stedet igen.

Den næste aften var Portugese Evening. Foregik på Hotel Savoy (for at gøre det nemt for Hemax-gruppen). Maden lignede det, vi fik til frokost, men dog med et ret overdådigt dessertbord. Vi sad udendørs ved store, runde borde, der var festligt dækket op. Underholdningen var portugisisk folkedans og –musik. Den foregik på en scene, der desværre var så langt væk, at vi ikke kunne se den. Efter optræden gik musikerne imellem bordene og sang og spillede. Ganske festligt. Dans var der også - for de rigtig vakse, og bagefter kunne man gå på casino, der lå lige ved siden af, og spille sine sparepenge væk.

Colin vandt ikke det forventede på sin sikre 7’er. Sært, ik’?

Galamiddagen foregik også på et nærliggende hotel, på sædvanlig vis med en uendelig række af taler og uddeling af priser. Ikke alle danskere deltog, men dem, der gjorde, var ikke imponeret af betjeningen.

Hvad husker man så bagefter?

Vi skal til at være mere opmærksomme på risk assessment og quality assurance.
Det er yt at lade sugeblodet gå med ind i cirkulationen under perfusionen.
Der er ikke kun fordele ved et minimized circuit – måske er det fornuftigt nok at vente, til det har overstået sine børnesygdomme.
Der er stadig en del centre, der kører med krystalloid cardioplegi, (21% på denne kongres). Måske er det alligevel ikke helt så ”nolle”, som nogen vil gøre det til.
Hvis man vil have ekstra charmepoints, skal man tale engelsk med italiensk accent. Gør man det tilstrækkelig godt, er det lige meget, hvad man siger under foredraget.
Det er imponerende at se, hvordan de russiske centre er ganske pænt med mht. udvikling og forskning trods stor materialemangel. Altså er lyst, fantasi og gåpåmod lige så vigtigt som penge!

Kongresvenue
Kongrescenteret ligger lige midt i downtown Funchal ganske tæt på kysten. Selve bygningen indeholder kun et auditorium og et udstillingslokale samt hall og toiletter. Hotellerne ligger dog lige i nærheden, på begge sider af hovedgaden, som løber langs havet.

Auditoriet var tilpas stort til, at der var god plads hele tiden, men uden at det så tomt ud, når der kun var få tilhørere. Translatørerne sad i små bokse bagest i lokalet. Det kræver lidt tilvænning, at man hele tiden kan høre deres mumlen under foredragene.

Udstillingen var mindre, end de forrige år, men der bliver jo også færre og færre selvstændige firmaer til at fylde standene op. Det er tydeligt, at der er færre midler til udenomssjov (små gaver, store gaver, skægge gadgets, kuglepenne etc.). Der var dog et par stande, der havde små gættekonkurrencer, hvor man kunne vinde ret store ting, bl.a. GPS system, en aftencruise (den vandt Karin!) og nogle lommePC’ere (Jette vandt sådan én!).

men standene var som sædvanlig flotte, og det udstillede udstyr absolut værd at kigge på. Intet revolutionerende nyt, men stort set alle havde deres bud på det minimerede circuit.

Og under alle omstændigheder et er jo altid dejligt at få lov til at a’e en splinterny, smart HLM!

Madeira
Madeira er en klippeø i Atlanterhavet ud for Nordafrikas kyst. Der er subtropisk klima, og temperaturen er stort set den samme året rundt. Øen har ingen naturligt flade områder, undtagen en slette inde midt i og så højt, at der stort set ingen vegetation er. Udover dette område er øen utrolig frodig. På sydsiden skinner solen næsten hele tiden, her dyrkes masser af bananpalmer på smalle terrasser overalt. Så snart man kommer ind i landet, er der lave skyer og megen fugt. Her er eucalyptusskove og fyrreskove, gummitræer, masser af blomster alle vegne og fritgående kreaturer. På nordsiden er det vinstokkene, der præger landskabet, stadig på smalle terrasser op ad bjergsiderne. Overalt hører man rislen af vand. Fordi midten af øen altid er dækket af lave skyer, er der masser af vand, som løber fra midt/top af øen og via tusindvis af små kanaler ud til kysten.

Man ser ingen gamle bygninger, men masser af (nyere) karakteristiske gule huse med rødt tegltag. Nogle huse går man ind i gennem taget, fordi de ligger lavere end vejen, på klippeskråningerne. Det ser ret pudsigt ud!

Såvel Henrik Hemax, som Sven Jostra arrangerede ture ud i Madeiras natur for deres protegéer. For os fladlandede danskere kræver det nogen tilvænning at køre på smalle bjergveje med udsigt til 200 meter dyb slukt. Specielt når chaufføren er ”indfødt” og kører, som om vejen var næsten lige, og der aldrig kom modkørende (det gør der!).

Funchal er øens hovedby. Den ligger på sydkysten ud til vandet. Der er ingen strande på Madeira, fordi klipperne alle steder går brat ned i havet. Men masser af svømmepøler med havvand. Hvert hotel sin sea front med tilhørende pøle og mole for de kække, der vil svømme i det rigtige hav. Men man skal ikke forvilde sig op på nabohotellets mole, så bliver man straks sendt tilbage, hvor man hører til (via Atlanterhavet!).

Madeira er et meget fredeligt sted. Diametralt modsat Ibiza. Her bliver man ikke frarøvet sin taske eller sin bil, og man behøver ikke låse sin dør. Man skal dog passe på, at metalbuerne rundt langs græsrabatterne ikke spænder ben, når man står ud af taxaen. Der er masser af turister, mest midaldrende engelske ægtepar.

Tusind tak til de sponsorerende firmaer for en pragtfuld tur!

ref.: Louise