REFERAT FRA SCANSECT's ÅRSMØDE 16-18.8. 2006 I REYKJAVIK
Dette års møde blev holdt på det store kongreshotel Nordica. Firmaudstillingerne og poster-området var i direkte forbindelse med den store foredragssal, som dels blev brugt til joint sessions, og dels til SATS’ sessions. På 1. sal var en del mødelokaler, og det var her, SCANSECTs sessions og sygepleje-sessionerne blev holdt. Deltagerantallet var rekordstort: over 400 perfusionister, kirurger og sygeplejersker såvel fra Skandinavien som fra stort set alle andre verdensdele.
Mødet var tilrettelagt sådan, at den første mødedag, torsdag, startede med joint sessions – fælles med SATS, indtil ud på eftermiddagen, hvor vi så gik hver til sit og havde separate sessions for SATS, SCANSECT og sygeplejersker. Fredag startede igen med joint sessions, hvorefter vi hurtigt gik til vore respektive interesseområder. Eftermiddagen sluttede for os med SCANSECT-generalforsamling.
Men det hele startede selvfølgelig med det obligatoriske Get Together Party, som garvede SCANSECT-gængere ved, kan være hvorsomhelst, bare der er rigeligt at drikke. Men at vi skulle holde party i et vandværk – altså et sted, hvor man henter vand op af undergrunden, og at vi skulle drikke VAND, dét havde vi alligevel ikke ventet. Og hundekoldt var der også. Men det var faktisk meget interessant at se og høre om det islandske vand (koldt og varmt).
Bagefter blev vi dog kørt til et varmere sted, hvor vi fik noget aldeles herlig mad og rigeligt af det rigtige at drikke, så det endte med at blive et rigtigt Get Together Party.
Torsdag:
Første indlæg - efter de sædvanlige åbningstaler – var med en professor i geofysik fra Reykjavik Universitet. Han gav os et forståeligt og klart fremstillet indblik i Islands særprægede natur og de kolossale naturkræfters lunefuldhed, krydret med pragtfulde fotos og afsluttet med en helt utrolig videooptagelse – på nært hold – af et vulkanudbrud. Foredraget hed – meget rammende: Ice and Fire.
De næste talere, en tysker og en amerikaner, var inviteret til at tale om fremtiden for hjerte- og thorax-kirurgi. Iflg. Friedrich Mohr fra Tyskland vil vi i fremtiden se en større og større bid af hjertekirurgien blive obsolet til fordel for procedurer, der kan foretages i card.lab. Til patienternes fordel? Det ved vi jo ikke endnu…
Frank Detterbeck forudsagde for den klassiske thoraxkirurgi, at den vil komme til at bestå stort set af lungeoperationer.
De næste par timer var viet emnet circulatory support. Dels var der decideret invited speakers, dels havde kongreskomitéen valgt, at nogle af de indsendte abstracts skulle indgå i denne session.
Jeg lagde specielt mærke til Stephen Westaby, som holdt en charmerende og levende snak om langtids support contra transplantation. Vi så nogle af de anvendte devices, som jo er meget forskellige af størrelse og ”handy-hed”, hvilket kan være af stor betydning hos en oppegående patient. En af deres erfaringer var, at man med en assist device af og til opnår en så forbedret myokardiefunktion, at device’n kan seponeres og patienten klare sig uden, enten permanent eller til han kan transplanteres. Og så er det jo rart med nogle små, fikse devices (nå, ja, alt er jo relativt...), så patienterne kan mobiliseres og endda komme hjem i ventetiden.
Kevin Griffith fra USA gav en oversigt over de mange systemer, der findes (mange!!), såvel til børn som til voksne og snakkede også om sine erfaringer med dem samt om perfusionistens mulige rolle ved assist-device implantation og behandling.
Dernæst fulgte 2 foredrag om Impeller og 2 om Heartmate II. Alle 4 fra svenske centre. Begge devices er små axialpumper, videreudvikling af de første axialpumper, uden de førstes mange børnesygdomme. Ganske interessant. Abstracts fra disse foredrag findes i abstract-bogen.
Der var en stor joint session om aortakirurgi, hvor de invitede speakere lagde vægt på stent-implantation som en af fremtidens behandlingsmuligheder af aortasygdom. Herefter var der præsentationer af studier med relation til aortakirurgi og hjerneprotektion – læs abstract-ene i bogen. Undtagen abstract nr. 005. Denne taler glimrede nemlig ved sit fravær.
Herefter gik vi til vores egen SCANSECT session, som startede med John Toomasian fra USA, som fortalte om udviklingen af total artificial lung. Den monteres som pumpless i serie med patientens egne lunger. Vi fik et indblik i, hvilke overvejelser, man gør sig, når man skal designe sådan en tingest: den skal undestøtte patientens egen metabolisme – ikke forstyrre den. Den skal kunne tilpasse sig højre ventrikels impedans, have en fornuftig størrelse, være biokompatibel og langtidsholdbar etc. Amerikanerne er nu gode til at gå på scenen. De fortæller levende og medrivende, og man bliver overvældet af alle de informationer, de kan fyre af på så forholdsvis kort tid. Det er dog ikke særlig nemt at referere fra – beklager!
Resten af eftermiddagen var viet præsentation af free papers, hvis abstracts kan læses i abstract-bogen. Alle var gode, solide, veludførte undersøgelser, men der var ikke sådan rigtig noget epokegørende nyt, så her nævner jeg kun det, jeg lagde særligt mærke til. Nemlig abstract 015, en undersøgelse af Propofol contra Isofluran mht. hjernens metabolisme i forbindelse med DHCA. Konklusionen: Propofol + DHCA er en skidt kombination. Brug hellere Isofluran.
Abstract 018, gav også stof til eftertanke: Det konkluderer, at øget muscle compartment pressure – som her tages som udtryk for extravaskulær væske - kan reduceres post-operativt – ved at tilføre albumin og mannitol til prime’n.
Fredag:
Fredag morgen startede for de morgenfriske med champagnemorgenmad og snak om myocardial protection og nye hjerteklapper. Vært var NordMedica.
Så var vi rigtig i stødet til at høre Per Axel fortælle om, hvordan det er, når perfusionisten bliver hjertepatient. Tankevækkende og interessant. Og flot, at Per Axel gerne vil stå frem og fortælle om sine oplevelser!
Dagens SCANSECT-sessions startede med Al Stammers fra USA og en forrygende, hæsblæsende præsentation af en case om en patient med forskellige koagulationsforstyrrelser. Patienten blev opereret uden HLM, men perfusionisten var involveret i alle overvejelserne omkring antikoagulationsbehandlingen. Vi fik selvfølgelig lige serveret en gang koagulationskaskade til at starte det hele med! Godt nok endnu engang at få bekræftet, at man skal være yderst varsom, når man har at gøre med lupus-patienter.
Dagen bød også på et par case reports. En flot, humorfyldt præsentation af ECMO-brug som support ved PCI, samt en rigtig horror story om en HIT-patient. Alle deltagere var enige om, at det var herligt med nogle case reports. Det var dejligt, at der var 2, men det ville have været endnu bedre, hvis der havde været flere. Kom nu op af stolene, derude på centrene, og del jeres sære, sjove, skrækindjagende, barokke og lærerige situationer med os andre!
Efter frokost var Al Stammers igen på banen. Han er dog en gudbenådet taler! Emnet var standardisering af perfusionspraksis. Kogt ned: I disse kvalitetssikringstider er det vigtigt at dokumentere og evaluere sine handlinger. Vi skal behandle ud fra evidens-baseret viden, og vi skal se vores indsats som en del af et hele, hvor kvalitetssikringen skal omfatte alle områder.
Vi hørte Eric Jenkins, også fra USA, i et glimrende foredrag om neruologiske skader ved børnehjertekirurgi. DHCA eller low flow? Jeg har desværre mistet mine noter til dette foredrag.
Theo Gooris fra Belgien talte om platelet gel, som han havde brugt i 9 år. Det kan betegnes som en slags antikoagulans og virker stærkt fremmende på sårhelingsprocessen. Det bruges i mange forskellige kirurgiske sammenhænge: udover hjertekirurgi nævnte han knogle-, plastik- og øjenkirurgi. Manden jappede afsted med afsindig fart og ræsede igennem sine slides – ærgerligt, for emnet var vældig spændende.
Resten af eftermiddagen hørte vi præsentationer af abstracts.
Jeg nævner lige et par stykker. Alle abstracts kan med fordel læses i abstract-bogen.
Rigshospitalet (København) havde lavet et spændende studie om dosis-respons dosering af heparin og protamin og fundet, at man herved kan reducere såvel heparin- som protamindosering temmelig meget. Det var et pilotstudie, så vi kan glæde os til fortsættelsen, som Marx måske præsenterer næste år?
Skejby præsenterede en undersøgelse af responstiden for heparin og kunne påvise, at det er sikkert at regne med den ACT, man får 2 minutter efter heparinindgift. Vi har taget konsekvensen af dette studie her på Skejby og tager nu ACT 2 minutter efter Heparin.
En perfusionist fra Rotterdam præsenterede sit afgangsprojekt om temperatur og koagulation. Konklusionen var, at opvarmning til over 36 grader i stedet for 34 grader (rektaltemp.) ikke øger koagulationsevnen peri- og postoperativt. Derimod havde de varmere patienter større transfusionsbehov, end de, der kun blev varmet til 34 grader rektalt.
Vi sluttede arbejdsdagen af med en livlig SCANSECT-generalforsamling, hvor der dog ikke blev besluttet noget epokegørende. SCANSECT’s økonomi har det fortrinligt, og foreningen har mange jern i ilden.
Årets awards:
Best Perfusionist Paper Presentation Award (Medtronic) gik til Peter Fast for præsentationen: ACT is reliable 2 Minutes after Heparin Injection.
Best First Time Presenter (Sorin Award) gik til Líney Simonardottír for præsentationen: Muscle Compartment Pressure, Intraocular Pressure and Inflammatory Response after Cardiopulmonary Bypass.
Best Perfusion School Graduation Paper Presentation Award (SCANSECT) gik til N. Koelen for præsentationen: Does rewarming of patients to a rectal temperature of 36°C instead of 34°C, after mild hypothermic CPB, lead to an improved coagulation.
Best Case Report Presentation Award (Maquet) gik til Kerstin Björk for præsentationen: PCI Intervention With ECMO Support – A Case Report.
Best Perfusion Poster Presentation Award (Terumo) gik til V. Lonsky for posteren: Our First Experience with the Use of Mini Bypass System Synergy SORIN. Det var en meget flot poster. Synd, der kun var den ene SCANSECT-poster, når der nu var 69 SATS-postere!
Kongressen sluttede med den traditionelle galamiddag, som blev holdt i et fantastisk flot lokale, hvor selve restaurant-delen var cirkelformet og roterede omkring en akse. Der var vinduer hele vejen rundt, så vi kunne nyde 360 graders Reykjavik i aftensol og solnedgang. Overordentlig flot! Middagen var udsøgt, vinene glimrende og rigelige, ja, der var faktisk ikke rigtig noget, der ikke var optimalt. Alle taler og award-uddelingen foregik, inden vi gik til bords, så vi kunne nyde maden uden afbrydelser. Der var selvfølgelig dans til den lyse morgen og de rigtig hærdede forsatte festen i Reykjaviks kulturnat.
De mest hårdhudede, udholdende og yderliggående sportslige perfusionister løb maraton næste dag.
Et hold uheldige kongresdeltagere tilbragte det meste af lørdagen med at vente på fly i Reykjavik lufthavn. Vi heldige var på heldagstur og se på Islands storslåede og særprægede natur. Tektoniske plader, geysere og vandfald, serveret af dygtige og engagerede islandske guider. Det var bare SÅ flot! Og da vi skulle hjem tidligt søndag morgen, stod vi nærmest i kø med – CHIPPENDALES.
Megen ros til Líney for en veltilrettelagt og spændende kongres. Og tak endnu en gang til vore gavmilde sponsorer for en udbytterig og hyggelig tur!
September 2006
Louise – Skejby